15. August 2008

Arrival!

Yes, jeg er her ENDELIG! men jeg vil liiiige fortælle om rejsen først. så jeg ikke behøver at gentage det 203920392 gange til alle der skulle spørge (:

Okay, torsdag (hvilket er igår for mig, og i forgårs for jer), mødte vi op i lufthavnen kl meget tidligt. 7.55 vidst. Der var bare SÅ mange mennesker, det var helt vildt! Derfor tog det os virkelig lang tid at komme gennem køen, for at kunne checke in. Men vi kom igennem det.
Vi sagde farvel til familierne (og ja, jeg fældede en tåre da jeg krammede mine brødre), og gik op af trapperne.
På det tidspunkt var vi ret mange. Der var gruppen der skulle til New York, og den der skulle til Los Angeles. Vi delte os op, og rendte lidt rundt i lufthavnen. Vi aftalte med den voksne AFS'er at mødes ude ved gaten, når vi skulle boarde.
Flyet var forsinket, så vi sad og ventede i ret lang tid. Cleo og jeg købte Starbucks (12$ for en Venti Caramel Frappucino w/ whipped cream) og nød det.
Efter.. ½-1 time (jeg husker det ikke helt præcis, da jeg overhovedet ingen fornemmelse har for hvor meget klokken kunne have været, eftersom mit døgn lige blev forlænget med 6 timer), kom der dog gateway op på skærmen, og vi vandrede stille og roligt derhen af.
Lige da vi så skulle borde på flyet, og vi skulle vise pas, går det op for mig at mit faktisk er væk. godt så. Jeg rodede hele min taske igennem et par gange og nåede at blive godt stresset, inden Cleo fandt ud af at hun var kommet til at tage det. Puha :b det kunne have været en dårlig start..

Nå, men vi fløj så til London Heathrow. Vi var omkring 2 timer forsinket, på den tidsplan der var fremsat. Men det gjorde egentlig ikke noget, da vi oprindeligt alligevel skulle have ventet 3 timer og 40 minutter på vores fly mod New York.
Turen var hyggeligt - ved siden af Cleo. yay!
I London nåede vi kun at gå på toilettet før vi boardede. Vi (NY-holdet) sagde farvel til LA-holdet, og gik ombord på det stoooooore fly (jeg sad på række 51. det var ikke engang den bagerste).
Det var sgu en lang tur, men egentlig meget hyggelig. Vi sad 4 piger (Kathrine x2, jeg og Cleo) på en række og vi havde det sjovt. Jeg nåede at se Kung Fu Panda og El Orfanato. To gode film!
Jeg vil ikke beskrive alt vi lavede, for det kan egentlig være lige meget.. høhø. pointen er at vi havde det rigtig hyggeligt. (til Cleo: HØHØHØHØ JEG HEDDER GERT :-) )

Da vi var ved at være i New York, gik der meget lang tid, med konstante opdateringer fra piloten, før vi fik lov til at lande. Der var nemlig problemer med JFK pga vejret. Hvilket gjorde at vi rent faktisk ikke fik lov til at lande der. Derfor landede vi i Newark.
Det kunne selvfølgelig være fint nok, hvis bare de der AFS mennesker fra USA fik besked om det, og kom og var klar dér. Men nej, vi blev i flyet indtil det fik tilladelse til at lande i JFK.
Vi ventede i mindst 2 timer i Newark (I FLYET!!!) og der var MEGET varmt og MEGET klemt. Der begyndte jeg at få det.. ikke sååååå godt igen. Jeg havde sådan set også været vågen i 23 timer på det tidspunkt. Men jeg tog mig et powernap og så gik det fiiiint.
Vi ankom, ret forsinket, til JFK, hvor der stod et par AFS repræsentanter og ventede på os. Vi ankom på samme tid som et portugisisk AFS hold.
Så vi kørte ud på et hotel (Holiday Inn) hvor vi fik en konvolut med nøgle til værelse og tidspunkt hvor vi skulle rejse videre.
På min stod der at jeg skulle møde i lobbyen 7.15 -godt så..
Jeg nåede nok at få 5 timers søvn, i en seng som jeg delte med en fra Finland. Men den seng var fandme luksus i forhold til det flysæde jeg havde siddet limet til i 20392039203 timer. Så det var læææææx!

Næste morgen blev jeg vækket af en der bankede på døren. Kathrine (som skulle til Ohio og op samme tid som mig) åbnede døren og dér stod en AFS mand og sagde klokken var 7.30 .
Vi havde så ikke hørt deres wake-up call til os. Så vi LYNEDE os i tøjet, og ned i lobbyen, til de andre, i fuld tro om at der stod 15 andre og ventede på os.
Vi kom ned og opdagede at der kun var to andre. Så såååå pinligt var det ikke alligevel. Ham AFS gutten tog det også ret chill. Det ville en dansker ikke have gjort :b
Vi kørte så ud til lufthavnen hvor der ventede os 928393904872 timer kø. Der var psyko mange mennesker. Vi blev også nød til at komme foran alle mulige for at nå det.
Jeg rejste med en gut fra Portugal og en fra Brasilien (begge AFS'ere). Vi løb gennem lufthavnen efter at have været gennem security-check for at nå flyet. Vi nåede det, og fløj mod Atlanta.
Vi snakkede ikke rigtig sammen, så turen føltes en smule lang. Især fordi jeg var så wasted. Jeg tænkte også bare "noes, hvor jeg bare ikke gider en orientering lige nu. jeg er for træt!"
Da vi så ankom til Atlanta, stod der 3 AFS-USA mennesker og ventede på os. De tog os over til Bagage Claim (jeg kan ikke huske hvad alle de der ting hedder på dansk), hvor vores værtsfamilier også ventede.
Eller de to andres gjorde, for min er stadig i Kina. Til gengæld ventede min kontaktperson, Agnes der. Dér gik det op for mig at der ikke var en AFS-orientering lige efter ankomsten.
Vi tog min bagage med ud i bilen og kørte hjem til Agnes.
Hun er rigtig sød! Og det er hendes familie også! Og så bor her en anden AFS'er, som er fra Mexico. Han hedder Roberto.
På vej derhen, kørte vi gennem Atlanta downtown. Det er fandme en flot by! Jeg er hel vild med den! Og NEJ hvor er her smukt! Det har jeg godt nok aldrig set før.

Vi har lige været nede i en Target. Det er en stor butik der sælger lidt af alt. Det var meget sjovt at gå rundt der med Roberto og sammenligne priser. (Starbucks Caramel Frappucino - 4.50$. det er en forskel på 7.50$!)

Så jeg er rigtig glad for at være her. Det skal nok blive fantatisk!

Jeg håber i har det godt i Danmark!

Camille